Den forbyttede vaskemaskine – U 1969.579 Ø

Resumé

Dom afsagt af: 

Østre Landsret

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Aftaleret, særligt anvendelse af § 39, 2. pkt.

Fakta

En forbruger (F) ønskede at forære en vaskemaskine til en slægtning, og bestilte herefter maskinen i én af to butikker, der lå i samme gade, som begge havde tilbud på den samme maskine. Senere indfandt hun sig i den anden af de to butikker og betalte for hvad hun troede var sin bestilling. Slægtningen afhentede dagen efter den forudbestilte, men ikke betalte maskine i den første butik. Da F få dage senere blev mindet om den manglende betaling af butikken, hvori maskinen var afhentet, betalte hun straks og bad samtidig den første butik tilbagebetale det indbetalte beløb. Denne butik, hvori der først var betalt for maskinen, nægtede at tilbagebetale beløbet under henvisning til, at der var indgået en bindende aftale. Selvom det ikke fandtes at være tilstrækkelig sandsynliggjort, at fejlen burde være indset af butikken, fandt retten, at de foreliggende omstændigheder berettigede til at frigøre forbrugeren efter aftalelovens § 39, 2. pkt.

Eksamensrelevans

Domstolen diskuterer i afgørelsen aftalelovens § 32, stk. 1 og 39, 2. pkt.

Aftalelovens § 32, stk. 1 er en svag ugyldighedsgrund og kræver derfor, at løftemodtageren enten indså eller burde have indset, at der forelå en fejltagelse.

I denne sag fandt Landsretten ikke, at de udtalelser der fremkom ved forbrugerens betaling af maskinen var nok til, at butikken burde indse, at der var tale om en fejl. Derved kunne løftet ikke erklæres ugyldigt på baggrund af § 32, stk. 1.

Note: Husk at hovedreglen er, at denne vurdering foretages med udgangspunkt i kundskabtidspunktet, jf. aftalelovens § 39, 1. pkt.

Aftalelovens § 39, 2. pkt. skal alene ses som en slags sikkerhedsventil og ikke som en almindelig tilbagekaldelsesadgang i lighed med § 7. For at bestemmelsen kan bringes i anvendelse, skal to betingelser opfyldes; 1) Der skal foreligge særlige omstændigheder, og 2) viljeserklæringen må ikke have virket bestemmende for modtageren.

Reglen i § 39, 2. pkt. kan dermed bringes i anvendelse, selvom løftemodtageren var i god tro på kundskabstidspunktet.

I denne sag fandt Landsretten det ”stemmende med billighed efter omstændighederne at anvende bestemmelsen i aftalelovens § 39, 2. pkt.". Herved fandtes der at foreligge så særlige omstændigheder, at bestemmelsen kunne bringes i anvendelse, når der samtidig bemærkes, at der er reklameret tilstrækkelig hurtigt, og at der ikke var blevet påført butikken noget ekstra arbejde eller udgift.

Bestemmelsen i § 39, 2. pkt. bringes ganske sjældent i anvendelse og udpræget alene i forbrugerforhold som dette, og domstolene har overordnet set været meget utilbøjelige til at anvendelse bestemmelsen på erhvervsforhold.

En anden illustrerende dom vedrørende § 39, 2. pkt. er refereret i U.1989.561H "Den hurtige ejendomsmægler".

Til Eksamen

Dommen er blandt i sjældne eksempler på anvendelsen af § 39, 2. pkt., og kan således tjene som reference i lignende situationer. Ligeledes illustrerer dommen, at kerneområdet for aftalelovens § 39, 2. pkt. er forbrugerforhold. Anvendelse af § 39, 2. pkt. er baseret på en meget konkret vurdering af bestemmelsens betingelser, og der bør derfor udvises en vis forsigtighed med direkte overførsel af resultatet.