Den fartglade 15-årige – U 1988.793 V

Resumé

Dom afsagt af: 

Vestre Landsret

Dissens: 

2-1

Tema: 

Erstatningsret, lempelse, EAL § 24.

Fakta:

Sammen med nogle kammerater havde en 15-årig dreng en aften besluttet sig for at låne sin fars bil. Den 15-årige, der følgelig ikke havde kørekort, kørte omkring 70 km/t og mistede kontrollen over bilen med den følge, at bilen blev totalskadet. Skaden beløb sig til 51.700 kr., som blev dækket af farens kaskoforsikringsselskab. Selskabet gjorde imidlertid regres mod den 15-årige, der ved kørslen havde handlet groft uagtsomt.

Vestre Landsrets flertal fandt ikke grundlag for at nedsætte erstatningskravet på 51.700 kr. mod den 15-årige skadevolder, idet de ikke fandt erstatningskravet urimeligt tyngende. Vestre Landsret fandt derimod rentekravet urimeligt tyngende for den 15-årige, idet denne, der gik i 2.g. og i øvrigt ingen opsparing havde, ikke umiddelbart kunne forventes at være i stand til fyldestgørelse af erstatningskravet. Vestre Landsret udskød derfor, i medfør af erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1, 1. led, tidspunktet for forrentning til den 15-årige fyldte 22 år.

Eksamensrelevans:

I dansk ret er hovedreglen, at skadevolder, såfremt der er statueret et erstatningsansvar, skal erstatte skadelidtes tab fuldt ud. Der er imidlertid i undtagelsestilfælde mulighed for lempelse af erstatningen eller godtgørelsen. Den almindelige lempelsesregel følger af erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1, 1. led, og finder anvendelse på alle former for skade og alle former for ansvarsgrundlag. Efter bestemmelsen kan skadevolder få nedsat sin erstatningspligt, såfremt denne er urimeligt tyngende, hvorfor skadevolders økonomiske forhold er af betydning. Allerede derfor kan der ikke ske lempelse af erstatningsansvaret i det omfang, skadevolder er dækket af en ansvarsforsikring. Det bemærkes, at forsikringsselskabet i det tilfælde kan have regres mod skadevolder.

Momenterne opremset i bestemmelsens stk. 1, 2. pkt. kan tillige inddrages i den samlede vurdering af muligheden for lempelse.

Ansvaret kan i øvrigt lempes i medfør af erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1, 2. led, såfremt særlige omstændigheder taler herfor.

I afgørelsen fandt Vestre Landsret, at der kunne ske lempelse af erstatningsansvaret i medfør af erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1, 1. led for så vidt angik rentekravet, da dette måtte anses for at være urimeligt tyngende for den 15-årige skadevolder, hvorfor tidspunktet for forrentning blev udskudt. Én dommer fandt dog også, at erstatningskravet burde lempes.

Se tilsvarende FED 1995 1349, hvorefter forrentningen af erstatningskravet ligeledes blev udskudt.

Det bemærkes, at trods erstatningsansvarslovens § 24 er en almindelig lempelsesregel, bør den samtidig kun anvendes undtagelsesvis, idet det af bestemmelsens forarbejder fremgår, at bestemmelsen har sit anvendelsesområde, hvor ”betaling af fuld erstatning vil pålægge skadevolderen en byrde, der ud fra sociale og humanitære hensyn virker uacceptabel.”

Til Eksamen

I dommen trykt i U.1988.793V behandlede Vestre Landsret spørgsmålet om, hvorvidt et erstatningskrav på 51.700 kr. som følge af, at en 15-årig dreng havde totalskadet sin fars bil, måtte anses for urimeligt tyngende med den følge, at erstatningsansvaret burde lempes. Vestre Landsrets flertal fandt alene rentekravet for urimeligt tyngende, hvorfor forrentningstidspunktet blev udskudt til drengen fyldte 22 år.

Først efter, at der er statueret et ansvarsgrundlag (culpa eller objektivt), årsagsforbindelse, kausalitet samt lidt et tab, skal det overvejes, hvorvidt erstatningskravet kan lempes i medfør af den almindelige lempelsesregel i erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1.

Mulighederne for at lempe erstatningsansvaret i medfør af erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1, 1. pkt. kan opsummeres således: Skadevolder kan få nedsat sin erstatningspligt, såfremt denne måtte være urimeligt tyngende for skadevolder. Der skal derfor ses på skadevolders økonomiske forhold. Derudover bør momenterne om skadens størrelse, ansvarets beskaffenhed, skadevolderens forhold, skadelidtes interesse, foreliggende forsikringer og omstændighederne i øvrigt i bestemmelsens 2. pkt. inddrages i vurderingen af, om den økonomiske byrde kan anses for uacceptabel.