Den chikanøse panthaver – U 1981.300 H

Resumé

Dom afsagt af: 

Højesteret

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Aftaleret, ugyldighed, aftalelovens § 36

Fakta

Som betaling for et olieselskabs arealleje ydede selskabet udlejeren et lån, hvoraf renter og afdrag skulle gøre det ud for lejen. Som en sikkerhed for dette lån, udstedtes et skadesløsbrev tinglyst i en af udlejerens ejendomme. Da olieselskabet under en senere strid vedrørende areallejemålets ophævelse nægtede at godkende relaksation af lejeligheder i den ejendom, skadesløsbrevet var tinglyst i, ønskede udlejeren at udbytte sikkerheden i form af skadesløsbrevet med en bankgaranti af samme værdi. Da der ikke fandtes loyale grunde for olieselskabet til at nægte dette, tillodes udlejeren at udskifte sikkerheden til den tilbudte bankgaranti med henvisning til aftalelovens § 36.

Eksamensrelevans

Afgørelsen anvender aftalelovens sikkerhedsventil - generalklausulen i § 36. Bestemmelsen kan også finde anvendelse i kommercielle aftaleforhold som denne sag og dækker således hele aftalelovens anvendelsesområde.

I denne sag anførte olieselskabet, at der ikke var direkte hjemmel i aftaleforholdet. Som det klare udgangspunkt skal aftaler opfyldes efter deres indhold i henhold til princippet om pacta sunt servanda. I den konkrete situation var tilfældet dog det, at aftalen og olieselskabets nægtelse af udlejerens mulighed for relaksation af lejelighederne i ejendomme, hvori der var tinglyst skadesløsbrev til sikkerhed, var til væsentlig ulempe for udlejeren. Hertil fandtes olieselskabet ikke at have nogen loyal grund til at nægte ombytning af sikkerheden til en bankgaranti, og Højesteret udtaler tillige, at fastholdelsen alene kan anses som et udslag af et ønske om at lægge pres på udlejeren for at opnå en mere fordelagtig aftale.

Med andre ord begrundende Højesteret således anvendelsen af § 36 med, at olieselskabet alene ønskede at chikanere udlejeren, hvilket efter § 36's ordlyd om urimelige aftaler eller aftaler i strid med redelig handlemåde kan tilsidesættes helt eller delvist.

Derved er afgørelsen særligt interessant i relation til at anvende aftalelovens § 36 i forbindelse med chikane.

Til Eksamen

Denne afgørelse vil være særligt relevant i en situation, hvor den ene kontraktspart ikke har saglige grunde til at nægte ændringer i aftaleforholdet, der i øvrigt er til stor ulempe for den anden.

Dommen vil således være en nyttig reference for at begrunde, at en aftale skal ændres/tilsidesættes helt eller delvist efter § 36 i aftaleloven, hvor der er tale om chikane eller urimelig pression.

Dommen er ligeledes et eksempel på, at domstolene med hjemmel i aftalelovens § 36, i modsætning til de andre ugyldighedsregler, kan ændre en aftale som alternativ til at tilsidesætte den.

Endelig illustrerer dommen også, at aftalelovens § 36 finder anvendelse i erhvervsforhold.