Den afskedigede klinikassistent – U 1996.1462 H

Resumé

Dom afsagt af Højesteret 

den 12. september 1996, 5 dommere

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Partshøring, væsentlighedsvurdering

Fakta

Dommen omhandler en situation, hvor der i en kommune skulle spares penge. Man besluttede, at dette skulle ske ved fyring af en fuldtidsansat klinikassistent, som var ansat ved en kommunens tandpleje. Dette på trods af, at der forelå anbefalinger om, at prioriteringen burde være anderledes. Den fyrede klinikassistent fik ikke mulighed for at udtale sig inden fyringen, og pligten til partshøring i forvaltningslovens § 19, stk. 1, var således tilsidesat. Højesteret foretog herefter en vurdering af, hvorvidt den manglende partshøring kunne antages at have haft betydning for udfaldet af sagen. Da dette ikke kunne afvises, fandt Højesteret, at den manglende partshøring var væsentlig, og at afgørelsen følgelig var ugyldig. Klinikassistenten blev tilkendt erstatning.

Eksamensrelevans

Indledningsvist kan det nævnes, at dommen illustrerer, at også en afskedigelse af en offentlig overenskomstansat er en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Partshøring

Forvaltningen har på baggrund af forvaltningslovens § 19, stk. 1, pligt til at foretage partshøring, inden der træffes afgørelse. Reglen om partshøring er en garantiforskrift.

Væsentlighedsvurdering

Når det er konstateret, at forvaltningen har tilsidesat pligten til partshøring, må der foretages en væsentlighedsvurdering. En fejl i forbindelse med sagsbehandlingen er en retlig mangel, men der skal modsat ved hjemmelsmangler (der også er en retlig mangel) foretages en vurdering af manglens væsentlighed, da manglende partshøring i udgangspunktet ikke er generelt væsentlig. Det skal derfor undersøges, om den manglende partshøring er konkret væsentlig. Eftersom der er tale om en garantiforskrift, er formodningen for, at den manglende partshøring har haft betydning for udfaldet, og at den dermed er konkret væsentlig. Bevisbyrden påhviler myndigheden, som skal kunne godtgøre, at fejlen ikke har haft betydning.

Til Eksamen

Dommen er særdeles brugbar i opgaver, hvor problemstillingen er, at en garantiforskrift er blevet tilsidesat. Eksempler på garantiforskrifter er ud over partshøringspligten reglerne om inhabilitet, officialprincippet og pligten til begrundelse af afgørelser. Den konkrete sag kan inddrages som et eksempel på, at der skal foretages en vurdering af, om en sådan tilsidesættelse er konkret væsentlig.

Sagen kan inddrages på følgende vis:

"Som et eksempel på, at der skal foretages en vurdering af den konkrete væsentlighed af en sagsbehandlingsfejl, kan nævnes sagen U 1996.1462 H, hvor en klinikassistent blev afskediget fra en kommunes tandpleje pga. besparelser. Kommunen iagttog dog ikke sin partshøringspligt, og retten foretog herefter en vurdering af, hvorvidt fejlen havde haft konkret betydning for sagen. Da pligten til partshøring er en garantiforskrift, er formodningen for, at den har haft konkret betydning i sagen og dermed vil føre til afgørelsens ugyldighed. I sagen kunne Højesteret ikke afvise, at fejlen havde haft betydning, og afgørelsen blev derfor erklæret ugyldig.”