Delsey-kufferterne – U 2000.2420 H

Resumé

Dom afsagt af: 

Højesteret

Dissens: 

3-2

Tema: 

Faktiske mangler, ophævelse, tidspunktet for reklamation, en vareprøves betydning for mangelsvurderingen.

Fakta:

Sagen handlede om en fransk producent af læderartikler, kaldet Delsey. Et dansk supermarked købte 2600 læderkufferter og beauty boxes af Delsey, men ophævede senere aftalen under henvisning til, at der på kufferterne var påtrykt et forkert varemærke.

Under parternes forhandling af aftalen havde Delsey fremlagt en vareprøve til køber. Denne va-reprøve bar påtrykket "VISA/DELSEY", og parterne indgik købsaftalen på baggrund af vareprøven. Spørgsmålet om, hvilket påtryk kufferterne skulle forsynes med, blev ikke drøftet særskilt af parterne.

Delsey leverede rettidigt primo november de 2600 kufferter direkte til køberens forretninger. Kufferterne blev leveret i papkasser, hvorpå der med store bogstaver var påtrykt "Delsey". Køber fandt først anledning til at kontrollere kufferterne nærmere, da kufferterne i forbindelse med starten på julekampagnen d. 17. november skulle opstilles i butikkerne.

Da køber d. 17. november opdagede, at kufferterne ikke bar mærket "VISA/DELSEY", men blot "VISA", reklamerede køber til sælger og ophævede handlen grundet væsentlige faktiske mangler.

Højesterets flertal på 3 ud af 5 dommere fandt, at eftersom aftalen var sluttet på baggrund af den fremviste vareprøve, påhvilede det sælger at bevise, at det mellem parterne var aftalt, at de bestilte kufferter skulle have andre egenskaber end vareprøvekufferten havde. Denne bevis-byrde var ikke løftet, og derfor var kufferterne behæftet med en væsentlig faktisk mangel.

Spørgsmålet var dernæst, om køber havde reklameret rettidigt. Højesterets flertal på 3 dom-mere fandt, at køber ikke havde grund til at kontrollere kassernes indhold før opstillingen i butikkerne den 17. november. Køber havde således reklameret straks manglen blev konstateret, og dermed rettidigt. Højesteret fandt på den baggrund, af ophævelsen var berettiget. 

Højesterets mindretal på 2 dommere fandt, at da køber let kunne have konstateret de forelig-gende mangler allerede ved leveringen, var der ikke reklameret rettidigt.

Eksamensrelevans:

I dansk ret er det et almindeligt princip, at en aftale kan ophæves, hvis der foreligger væsentlig mangel. Hvornår væsentlig mangel foreligger, er ofte en konkret vurdering. Ifølge KBL § 75 a, stk. 2, nr. 4, skal realydelsen have samme egenskaber som en eventuelt forelagt vareprøve. Selvom bestemmelserne i KBL §§ 75 a og 76 kun finder direkte anvendelse i forbrugerkøb, har de også væsentlig betydning i andre køb. Princippet i bestemmelserne har som udgangspunkt almen gyldighed for køb generelt.

En vareprøve må sidestilles med de af sælgeren afgivne oplysninger om købsgenstanden, og fremlæggelse af en vareprøve har samme retlige betydning som aftalegrundlagets øvrige be-stemmelser.

Dommen viser således, at hvis ikke realydelsen har samme egenskaber som vareprøven, fore-ligger en faktisk mangel, som alt efter dens karakter kan være væsentlig og hævebegrundende. 

Ønsker køber i et handelskøb at påberåbe sig misligholdelsesbeføjelser, skal køberen straks reklamere til sælgeren, jf. KBL § 52, stk. 1. 

Ifølge KBL § 51 skal køber ved leveringen foretage en sådan kontrol af salgsgenstanden, som ordentlig forretningsbrug kræver. I forbindelse med denne undersøgelse skal køber i handels-køb straks reklamere, hvis køber vil påberåbe sig foreliggende mangler. Reklamerer køber ikke, selvom han har eller burde have opdaget manglen i forbindelse med undersøgelse ved leveringen, kan køber ikke senere gøre manglen gældende, jf. KBL § 52, stk. 1.

Dommen viser dog, reglen i KBL § 51 om kontrol af realydelsen ved modtagelse blot er hovedreglen, og at kontrol senere end ved modtagelsen efter omstændighederne kan være rettidig. 

Højesterets flertal på 3 dommere udtalte, at da kufferterne blev leveret i kasser påtrykt navnet Delsey, samt da man i branchen almindeligvis ikke åbner kasser indeholdende salgsprodukter, var der ikke grundlag for at antage, at køber burde have opdaget manglen tidligere end d. 17. november, hvor salget startede. I KBL § 51's terminologi kan man sige, at ordentlig forretningsbrug ikke krævede en undersøgelse tidligere end d. 17. november. Derfor var der reklameret rettidigt. 

Højesterets mindretal var uenige i flertallets vurdering af reklamationen, da de fandt, at ordly-den af KBL § 51 tilsagde, at købers undersøgelse skulle ske straks - særligt eftersom denne undersøgelse i det foreliggende tilfælde ville være let at foretage. 

Hovedreglen er dog fortsat, at undersøgelsen i handelskøb skal ske straks ved modtagelsen, jf. KBL § 51, men dommen viser, at denne hovedregel ikke er undtagelsesfri.

At konkrete branchemæssige omstændigheder kan have betydning for, hvornår kontrollen af realydelsen efter KBL § 51 bør foretages er også anerkendt af Højesteret i sagen refereret i U 1972.359 H, hvor reklamation 6 dage efter levering af et 18.000 m2 stort gulvtæppe var rettidig, da man i tæppebranchen af praktiske årsager ikke udruller så store tæpper før montering, og manglen derfor ikke burde være konstateret tidligere.

Til Eksamen

Dommen kan i en eksamenssituation bruges til at illustrere, at med mindre andet er aftalt, udgør en forelagt vareprøve en integreret del af aftalegrundlaget, og realydelsen er derfor mangelfuld, hvis den leverede vare ikke svarer til vareprøven.

Dommen illustrer ligeledes, at selv om der i handelskøb skal reklameres straks, jf. KBL § 52, stk. 1, kan der i vurderingen af, hvornår "straks" er tages højde for, hvornår køber efter KBL § 51 bør kontrollere købsgenstanden. Konkrete omstændigheder kan tale for, at denne kontrol selv i handelskøb først bør foretages flere uger efter leveringen.