De tarvelige tagsten
Opgave
Typhus AB var en svensk virksomhed med hovedkontor i Stockholm, der drev virksomhed med opførelse og salg af typehuse, fortrinsvis i Sverige. I 2016 opkøbte Typhus AB et stort areal tæt ved Næstved, som ifølge lokalplanen var udstykket til privat beboelse. Efter kort tid opførte Typhus AB villaer på alle de 60 grundstykker i udstykningen, som i 2017 hurtigt blev solgt på Typhus AB's standardvilkår til 60 forskellige købere i Næstvedegnen. Ifølge en tinglyst servitut på alle 60 grundstykker, skulle villaejerne være medlem af en bestemt grundejerforening, som havde til formål at eje og vedligeholde udstykningens veje og fællesarealer.
Allerede i foråret 2018 kunne villaejerne konstatere, at en del af villaernes tagsten var blevet "afbleget" på en måde, som gav villaerne et "tarveligt udtryk". På nogle af villaerne drejede det sig om mange tagsten, mens det på andre villaer kun drejede sig om få tagsten. En af ejerne, ingeniør Sørensen, vurderede at "afblegningen" skyldes en produktionsfejl, og at en udbedring alene kunne ske ved at udskifte tagstenene. Han anslog, at udgifterne ville udgøre 5.000 kr. (for hver villaejer, hvor problemet var mindst) til op mod 80.000 kr. (for hver villaejer, hvor problemet var størst).
På den årlige generalforsamling var der stor opbakning til at fremsætte krav om, at Typhus AB skulle udskifte de afblegede tagsten. Grundejerforeningens formand, cand.jur. Grøn, som selv ejede en villa med afblegede tagsten, lovede at tage sig af sagen. Samme aften sendte han en e-mail til Typhus AB, hvori han redegjorde for problemerne og opfordrede dem til at udskifte de mangelfulde tagsten.
Efter en besigtigelse afviste Typhus AB, at de var forpligtede til at udskifte tagstene, men de tilbød at udskifte dem mod betaling. Cand.jur. Grøn indkaldte straks villaejerne til et møde, hvor der var stor opbakning til at anlægge retssag mod Typhus AB for at få dem dømt til vederlagsfrit at udskifte tagstene.
Spørgsmål
Rettevejledning:
Betingelserne for anlæggelse af gruppesøgsmål forudsætter ifølge § 254 b, at 1) der foreligger ensartede krav som nævnt i § 254 a, 2) at der er værneting for alle kravene her i landet, 3) retten er værneting for et af kravene, 4) retten er saglig kompetent med hensyn til et af kravene, 5) gruppesøgsmål skønnes at være den bedste måde at behandle kravene på, 6) gruppemedlemmerne kan identificeres og underrettes om sagen på en hensigtsmæssig måde og 7) der kan udpeges en grupperepræsentant, jf. § 254 c.
Betingelse 1) om "ensartede krav" indebærer, at kravene skal være faktisk og retligt ensartede, men at de ikke behøver at være identiske. Det fremgår, at alle villaerne er solgt på samme vilkår (standardkontrakt), at der er tale om samme type mangel ("afblegning" at et antal tagsten), og at villaejerne reklamerede samtidigt (ved cand.jur. Grøns henvendelse til Typhus AB). At kravenes størrelse er af forskellig værdi, er uden betydning for betingelsen om "ensartede krav". Mest nærliggende er derfor, at villaejernes krav om afhjælpning af manglerne er faktisk og retligt ensartede.
Om betingelse 2) og 3) må det fastslås, at gruppesøgsmålet vil være omfattet af anvendelsesområdet for Domsforordningen, jf. DF artikel 1. Ud fra det oplyste i opgaveteksten må det antages, at Typhus AB har bopæl i Sverige, jf. DF artikel 63. Dermed kan Typhus AB kun sagsøges ved en dansk domstol, såfremt der er værneting for kravene efter reglerne i DF kapitel II, afdeling 2-7, jf. DF artikel 5, stk. 1. Det må antages, at sagen er omfattet af reglerne i DF kapitel II, afdeling 4, om kompetence i sager om forbrugeraftaler, jf. DF artikel 17, stk. 1, litra c. Det fremgår at villakøberne er fra Næstvedegnen, hvorfor køberne må antages at have haft bopæl i Danmark ved aftalens indgåelse. Sager som en forbruger agter at rejse mod sin medkontrahent, kan bl.a. anlægges, uanset medkontrahentens bopæl, ved retten på det sted, hvor forbrugeren har bopæl, jf. DF artikel 18, og Retten i Næstved må derfor have stedlig, herunder international kompetence til at behandle villaejernes krav.
Om betingelse 4) må det fastslås, at Retten i Næstved har saglig kompetence til at behandle alle kravene, jf. rpl. § 224.
Betingelse 5) bør fortolkes indskrænkende, således at den alene udelukker gruppesøgsmål, hvis kravene uden større omkostninger og uforholdsmæssigt besvær for parterne kunne anlægges som en almindelig sag, herunder eventuelt således at sagsøgerne enten fremsatte deres krav under én almindelig sag efter reglerne om subjektiv kumulation, jf. herved rpl. § 250, stk. 1. Endvidere bør gruppesøgsmål formentlig alene afvises efter denne bestemmelse, hvis sagsøgerne udgør en lille og fast afgrænset gruppe, hvis omkostninger ved at fremme deres krav som en eller flere almindelige sager ikke væsentligt vil overstige omkostningerne ved et gruppesøgsmål. Ifølge opgaveteksten er alle 60 villaejere berørt af problemet med tagstenene, og de udgør dermed ikke en sådan "lille gruppe". Et gruppesøgsmål vil derfor utvivlsomt indebærer en række fordele for villaejerne, og betingelse 5) må derfor anses for opfyldt.
Betingelse 6) må anses for opfyldt, da manglerne var til stede på samtlige villaer ved udstykningen, ligesom den berørte villaejere kan afgrænses (bl.a. via deres medlemskab i grundejerforeningen).
Betingelse 7) vil også nemt kunne opfyldes, f.eks. ved at udpege en villaejer eller en til formålet stiftet forening som grupperepræsentant, jf. hertil rpl. § 254 c. Det bør bemærkes, at grundejerforeningens formål (som oplyst i opgaveteksten) indebærer, at grundejerforeningen ikke (uden en vedtægtsændring af formålsbestemmelsen) kan udpeges som grupperepræsentant, jf. § 254 c, stk. 1, nr. 2.
Samlet set bør det konkluderes, at sagen kan anlægges som et gruppesøgsmål.
Rettevejledning:
Hvis sagen anlægges som et gruppesøgsmål, kan grundejerforeningen ikke udpeges som grupperepræsentant, da gruppesøgsmålet ikke falder inden for grundejerforeningens formål, jf. § 254 c, stk. 1, nr. 2. Til gengæld kan cand.jur. Grøn - der selv er villaejer - udpeges som grupperepræsentant, jf. § 254 c, stk. 1, nr. 1. Han vil i så fald være part i sagen, og han kan som udgangspunkt møde selv (være ”selvmøder”), jf. § 259, stk. 1. Retten kan dog pålægge ham at antage en advokat, hvis dette findes hensigtsmæssigt, jf. § 259, stk. 2.
Hvis cand.jur. Grøn ikke udpeges som grupperepræsentant, kan grupperepræsentanten alene lade sig repræsentere af en rettergangsfuldmægtig, der opfylder kravene i § 260. Cand.jur. Grøn vil i dette tilfælde ikke kunne optræde som rettergangsfuldmægtig for grupperepræsentanten. Det gælder uanset, at han er formand for grundejerforeningen og uanset om grundejerforeningen måtte anlægge sagen som mandatar for villaejerne, da en mandatarfuldmagt ikke kan bruges til at omgå kravene til en rettergangsfuldmægtig.