De bortauktionerede møbler – U 1936.38 H

Resumé

Kendelse afsagt af Højesteret

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Forvaring, ret til bortskaffelse 

Fakta

Efter en telefonsamtale fik sagsøger (E), i oktober 1931 afhentet nogle møbler til opbevaring hos Adams Transport CO (A). E havde i telefonsamtalen oplyst en kontaktadresse, hvor A efter flytningen havde prøvet at komme i kontakt med hende uden held. A havde sendt en række breve, der indeholdt vilkårene for opbevaringen og regninger for forfaldne opbevaringsudgifter. Endvidere indeholdt et af brevene oplysninger om, at møblerne i mangel af betaling ville blive bortsolgt på offentlig auktion. Brevene blev tilbagesendt med påtegning fra postvæsenet om, at E var flyttet til ukendt adresse. I forsøget på at komme i kontakt med E, havde en ansat hos A endvidere været på folkeregisterets kontor for at finde ud af, hvor E var flyttet hen, men ligeledes uden held. I 1933 hvor A endnu ikke havde modtaget betaling eller hørt fra E, solgte A møblerne på auktion. Retten fandt, at A var berettiget til at bortsælge møblerne på auktion, eftersom A havde foretaget de nødvendige bestræbelser på at finde E, der havde forholdt sig passiv i hele perioden og ikke oplyst sin opholdsadresse.  

Eksamensrelevans

Dommen vedrører, hvornår en forvarer berettiget kan skaffe sig af med en genstand, han har i forvaring.

I dansk ret findes der ingen retsregler, der angiver, hvornår personen, der i kontraktforhold opbevarer en genstand, er berettiget til at skaffe sig af med genstanden. Et sådan problem opstår ofte når ejeren af genstanden og opbevareren ikke kender hinanden, men kun har haft kortvarig kontakt ved genstandens levering, fx ved reparation, rens og opbevaring.

Som udgangspunkt er det den erhvervsdrivende, der har en vis pligt til at opbevare genstanden. Hertil gælder imidlertid, at den opbevaringspligt formentlig må vige i takt med, at opbevaringsomkostningerne kommer til at overstige genstandens værdi, ligesom pligten ophører, når genstandens værdi ikke længere giver sikkerhed for det vederlag, som opbevareren har krav på.

I U.1936.38H havde ejeren af genstanden ikke betalt noget beløb for forvaringen, og hun forholdt sig passiv i tre år uden at opgive en adresse, hvor opbevaringsfirmaet kunne opnå kontakt med hende. Disse forhold var medvirkende til, at dommerne fandt opbevaringsfirmaet berettiget til at sælge møblerne på auktion, da firmaet havde foretaget de nødvendige bestræbelser på at komme i kontakt med ejeren.     

Til Eksamen

U.1936.38H viser, at den erhvervsdrivende ved forvaring kan være berettiget til at skaffe sig af med den forvarede genstand, selvom udgangspunktet er, at den erhvervsdrivende har en pligt til at opbevare genstanden.

I vurderingen af, hvorvidt bortskaffelse er berettiget lægges blandt andet vægt på omkostninger forbundet med opbevaringen og det vederlag, den erhvervsdrivende er berettiget til. Endvidere lægges vægt på værdien af genstanden.

I dommen havde opbevaringsfirmaet ikke modtaget noget vederlag og forgæves forsøgt at komme i kontakt med ejeren af genstanden, der blot forholdt sig passivt. Disse forhold var medvirkende til, at opbevaringsfirmaet efter tre år var berettiget til at sælge møblerne på auktion.