Cykelholdet – U 2013.84 V

Resumé

Dom afsagt af: 

Vestre Landsret

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Erstatningsret, ansvar ved idrætsudøvelse, accept af risiko.

Fakta:

I næsten 20 år havde en gruppe mænd, hvoraf de fleste havde været tidligere konkurrencecykelryttere, deltaget i lørdagscykelture. Den pågældende lørdag deltog 15-20 personer. Her kørte cyklisterne mellem 35-40 km/t, da én af cykelrytterne, cykelrytter 1, kom ud i rabatten. Bagved denne cykelrytter kørte blandt andet 2 andre cykelryttere. Da cykelrytter 1 forsøgte at komme tilbage på vejen uagtet, at de to andre cykelryttere var lige bagved, væltede han over en kantsten og stødte sammen med de bagvedkørende. Begge bagvedkørende cykelryttere kom til skade. Den ene skadelidte cykelrytter sagsøgte derfor cykelrytter 1.

Den skadelidte cykelrytter har blandt andet gjort gældende, at cykelrytter 1 orienterede sig bagud, hvorfor han kom ud i rabatten, og at cykelrytter 1 ved at undlade at sikre sig fri bane, hvilket resulterede i sammenstødet, har pådraget sig et erstatningsansvar.

Cykelrytter 1 har blandt andet gjort gældende, at hans forsøg på at komme tilbage på vejbanen var en naturlig reaktion, og at han lige så vel kunne risikere at styrte i forsøget på at bremse farten, samt at den af de to bagvedkørende cykelryttere holdte afstand ikke havde været tilstrækkelig.

Byretten fandt ikke, at der var begået en ansvarspådragende handling, idet cykelrytter 1 havde været i en presset situation samt, at der ville være risiko for farlige situationer med gruppens kørsel på racercykler i høj fart.

Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom og frifandt cykelrytter 1 for ansvar. Landsretten tilføjede til begrundelsen, at flere af deltagerne var tidligere konkurrenceryttere, og at den skadelidte cykelrytter vidste, at der blev kørt hurtigt, tæt og konkurrencepræget.

Eksamensrelevans:

Accept af risiko-synspunktet kan bruges til vurdering af skadevolders ansvar. I accept af risiko-situationer har skadelidte ikke samtykket til risikoen for skade, men skadelidte må indse eller burde have indset den pågældende risikos tilstedeværelse.

Derudover er der ved sportsudøvelse tale om en lempet culpabedømmelse, i det omfang træningen eller konkurrencen varer ved, når der sker skade på en anden deltager eller en person tilknyttet sportsudøvelsen. At culpabedømmelsen er mildere, kan eventuelt ses som et udtryk for accept af risiko.

I afgørelsen frifandt Vestre Landsret cykelrytter 1 for ansvar for sammenstødet og de heraf følgende skader. Ved begrundelsen lagde landsretten vægt på, at cykelgruppen bestod af tidligere konkurrenceryttere, og at skadelidte var klar over, at der blev kørt tæt og med stor hastighed. Begrundelsen er dermed udtryk for, at der har foreligget accept af risiko, således at den skadelidte cykelrytter indså eller burde have indset, at risikoen for sammenstød eller i øvrigt farlige situationer måtte foreligge.

Til Eksamen

I dommen trykt i U.2013.84V behandlede Vestre landsret spørgsmålet om, hvorvidt en cykelrytter havde handlet ansvarspådragende, da han under en cykeltur med en gruppe andre cykelryttere forårsagede et sammenstød.

Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom og anførte, at skadelidte var klar over, at der blev kørt hurtigt, tæt og konkurrencepræget, når cykelgruppen bestod af tidligere konkurrenceryttere. Da der er tale om skade forvoldt ved sportsudøvelse, har landsretten således anlagt en mild uagtsomhedsbedømmelse og fandt dermed ikke, at der var et ansvar for skadevolder, hvilket kan ses ud fra en betragtning om skadelidtes accept af risiko.