Bilka-sagen – U 2010.2142 H

Resumé

Dom afsagt af Højesteret 

Den 18. maj 2010, 9 dommere

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Erstatning for skadevoldende afgørelser

Fakta

Sagen drejede sig om et stort varehus (Bilka), der havde fået kommunens tilladelse til opførelse. Varehuset blev opført, men tilladelsen blev senere underkendt ved domstolene, da tilladelsen var i uoverensstemmelse med planloven. De omkringliggende købmænd ønskede derefter erstatning, da en del havde oplevet omsætningsfald i forbindelse med åbningen af det ulovlige nye varehus. Ved en syns- og skønsundersøgelse, der drejede sig om at kortlægge, hvorvidt de enkelte butikker havde lidt et kausalt tab, blev det fastslået, at kun et fåtal af de butikker, der havde gjort krav på erstatning, rent faktisk kunne bevise, at deres tab havde forbindelse til åbningen af Bilka.

Med hensyn til de butikker, hvis tab det var muligt at forbinde til Bilkas eksistens, blev afgørelsen truffet på baggrund af beskyttelsesinteressen i planlovens regler om detailhandel. I forarbejderne til disse regler fremgår det, at formålet er at styrke amter og kommuners planlægning på detailhandelsområdet i sammenhæng med planlægningen på andre områder som f.eks. privat og kollektiv trafik, byfornyelse, boligforsyning og andre servicefunktioner. Loven indeholder ikke bestemmelser, der regulerer erhvervspolitiske emner, f.eks. konkurrenceforhold. Højesteret endte således med at stadfæste landsrettens dom, som ikke gav medhold i krav om erstatning med henvisning til, at der ikke var fornøden beskyttelsesinteresse.

Eksamensrelevans

På samme måde som ved erstatningsansvar indenfor privatretten er der visse betingelser, der skal være opfyldt for, at det offentlige kan holdes erstatningsansvarlig: Tab, adækvans, manglende egen skyld, årsagssammenhæng og lovens beskyttelsesområde.

Den relevante betingelse i forbindelse med denne sag er lovens beskyttelsesområde.

I Højesterets dom fremhæves det netop som en betingelse, at "den individuelle interesse, der begrunder kravet, indgår blandt de interesser, som den pågældende lovgivning har til formål at varetage".

Den bestemmelse i planloven, der var overtrådt i forbindelse med dispensationen til Bilka, havde altså ikke til formål at beskytte omkringliggende købmænd imod konkurrence. Dette understreges yderligere ved, at Højesteret afslutter sin dom med at anføre, at "appellanterne på baggrund af lokalplanen måtte forvente, at der - uden dispensation - kunne etableres et butikscenter med et stort supermarked, som ville påføre dem konkurrence".

Til Eksamen

Sagen er ideel i forbindelse med opgaver vedrørende forvaltningen som erstatningsansvarlig for skadevoldende afgørelser. I Højesterets dom oplistes de betingelser, der skal være opfyldt for, at der kan blive tale om erstatning til en anden end selve afgørelsens adressat.

Sagen kan inddrages på følgende vis:

"I sagen illustreres det, at det er en betingelse for erstatning for en ulovlig skadevoldende afgørelse, at den bestemmelse, der er sket et brud på, rent faktisk har til formål at beskytte den erstatningssøgendes interesse. I sagen var Bilka blevet opført uden gyldig dispensation, og omkringliggende købmænd ønskede erstatning for nedsat omsætning. Da den bestemmelse i planloven, der var overtrådt ved dispensationen, ikke havde som formål at beskytte omkringliggende købmænd mod konkurrence fra en ny butik, kunne købmændene ikke få erstatning for nedgangen i deres omsætning."