Biblioteket og bortvisningen
Opgave
Case 2
A, B og C bruger meget af deres fritid på et offentligt bibliotek. Gruppen er meget religiøs og dyrker sin religion både derhjemme og i det offentlige rum. Biblioteket har et rum, hvor gæsterne kan foretage religiøse handlinger, herunder at bede. Gruppen A, B og C har dog gentagne gange foretaget religiøse handlinger midt i bibliotekets kantine. Bibliotekets daglige leder har adskillige gange fortalt gruppen, at det ikke er tilladt at foretage religiøse handlinger på fællesarealer. Den daglige leder har gjort opmærksom på, at gentagne overtrædelser kan medføre bortvisning.
Trods den løftede pegefinger fra den daglige leder fortsætter gruppen med at foretage religiøse handlinger midt i bibliotekets kantine. Dette medfører, at den daglige leder bortviser A, B og C.
Spørgsmål
Rettevejledning:
Hændelsesforløbet giver anledning til at diskutere grundlovens § 67, der vedrører religionsfrihed. Bestemmelsen sikrer borgerne en materiel forenings-, forsamlings- og ytringsfrihed i relation til religionsudøvelse. Dette indebærer, at myndighederne ikke kan begrænse eller forbyde borgernes gudsdyrkelse, medmindre der foretages handlinger, der strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. Bestemmelsen beskytter både danske statsborgere samt i øvrigt alle, der opholder sig i landet. Det vil sige, at det er uden betydning, hvorvidt A, B og C er danske statsborgere.
Begrebet gudsdyrkelse omfatter alle kultiske og rituelle handlinger, som følger af den pågældende religiøse overbevisning. Omfattet er f.eks. gudstjeneste og bøn. Dette indebærer, at A, B og C's handlinger er omfattet af begrebet "gudsdyrkelse".
Det kan derfor foreløbigt konkluderes, at A, B og C har en grundlovssikret ret til at foretage religiøse handlinger i det offentlige rum.
Imidlertid indebærer grundlovens § 67 ikke, at borgerne har en ubegrænset frihed til gudsdyrkelse. Det fremgår således af bestemmelsen, at religionsfriheden kan begrænses, såfremt der foretages noget, der strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.
Friheden er yderligere begrænset, når der er tale om anstaltsordninger. Ved en anstaltsordning forstås "regler, der uden specifik lovhjemmel regulerer retsforhold til en offentlig institution". Omfattet af en anstaltsordning er f.eks.et offentligt bibliotek. Det skal derfor fremhæves, at når der er tale om en anstaltsordning, er det muligt - uden udtrykkelig lovhjemmel - at fastsætte regler, der har til formål at sikre, at institutionen fungerer i god ro og orden. Et offentligt bibliotek kan derfor beslutte, at det f.eks. ikke er tilladt at tage sin hund med på biblioteket, selvom der ikke er udtrykkelig lovhjemmel til en sådan beslutning.
Det skal derfor diskuteres, hvorvidt bortvisningen er lovlig som følge af, at der er tale om anstaltsordning.
På den ene side kan det fremhæves, at religionsfriheden er en grundlovssikret rettighed, der fastsætter, at borgere - og andre personer, der opholder sig i Danmark - har en vidtgående ret til gudsdyrkelse. Dette kan tale for, at myndighederne ikke kan bestemme, at det ikke er tilladt at bede i det offentlige rum.
På den anden side kan det fremhæves, at anstaltsordninger giver mulighed for at fastsætte regler, der sikrer, at den offentlige institution kan opretholde ro og orden. Henset til, at der er tale om et bibliotek, må det anses for at være et legitimt formål at sikre, at der ikke sker gudsdyrkelse på fællesarealerne. Det følger da også af U.2001.83 H, at et bibliotek har ret til at fastsætte regler, der skal opretholde ro og orden, herunder at forbyde gudsdyrkelse på fællesarealer.
Det kan derfor konkluderes, at bortvisningen ikke er i strid med grundlovens § 67.