Betonrørene til Nordkraft – U 1972.628 H

Resumé

Dom afsagt af: 

Højesteret

Dissens: 

5-2

Fakta:

En køber havde med sælger indgået en skriftlig købsaftale vedrørende køb af nogle betonrør, der skulle bruges i forbindelse med en entreprise på købers byggeplads. I første omgang var det mellem parterne aftalt, at rørene skulle leveres med lastbil, men det blev efterfølgende mellem parterne aftalt, af leveringen skulle ske pr. jernbane til bestemmelsesstedet. Rørene ankom herefter på jernbanevogne d. 5. december 1970 - eller i dagene umiddelbart herefter. Jernbanevognene med betonrørene blev ved ankomsten rangeret ind på et vigespor, der lå placeret umiddelbart nord for byggepladsen. D. 11. december 1970 forsøgte køberen at aflæsse betonrørene, men da kranen, der skulle bruges til aflæsningen, var for lille, blev aflæsningen udsat til d. 14. december 1970. Køberen trådte imidlertid i likvidation d. 13. december 1970, og spørgsmålet var herefter, om sælgeren kunne udnytte sin standsningsret, jf. købelovens § 39. Retten slog fast, at rørene måtte anses som overgivet til køberen, idet det blandt andet blev gjort gældende, at jernbanevognene var undergivet køberens fri råden og bestemmelse. Køberens frifindelsespåstand blev derefter taget til følge, da overgivelse ansås for sket.

Eksamensrelevans:

Denne dom belyser sælgerens mulighed for at udøve standsningsret i tilfælde af køberens manglende betalingsevne. Udgangspunktet er således, at sælgeren kan udøve sin lovhjemlede standsningsret, indtil salgsgenstanden er overgivet til køberen. I nærværende dom fremgår det af sagsfremstillingen, at der er enighed mellem parterne om, at alle betingelser for udøvelse af standsningsretten er opfyldt, således at tvisten udelukkende vedrører spørgsmålet om, hvorvidt de pågældende betonrør er overgivet til køberen eller ej. Forenklet kan det udtrykkes således, at såfremt betonrørene ikke er overgivet til køber inden likvidationens indtræden, kan sælger udøve sin standsningsret efter købelovens § 39. Retten går herefter ind og kigger på de konkrete omstændigheder i sagen for at belyse, hvorvidt betonrørene er overgivet.

Der lægges først og fremmest vægt på, at køberen var blevet underrettet om betonrørenes fremkomst, og at køberen selv havde anvist sælgeren om stedet for anbringelsen af rørene. Landsretten bemærker desuden, at rørene i hvert fald pr. 11. december 1970 (to dage inden køberen trådte i likvidation), må anses at for overgivet til køberen. Dette underbygges med argumentet , at køberen denne dag foretog rangering af jernbanevognene for at få placeret vognene mest hensigtsmæssigt, og at køberen efterfølgende forsøgte at foretage en aflæsning. At aflæsningen mislykkedes på grund den anvendte krans manglende kapacitet, synes således ikke at influere på, hvorvidt rørene var overgivet eller ej. Højesteret udtaler endvidere, at med ankomsten til bestemmelsesstedet, og sælgerens underretning til køberen herom, henstod vognene for køberens regning og betonrørene var således i det hele undergivet køberens fri faktiske rådighed og bestemmelse.

Til Eksamen

Denne dom belyser et tilfælde, hvor køberen misligholder sin aftale. I en konkret eksamenssituation kan der tages udgangspunkt i den proces, der opstår ved, at køberen bliver insolvent og følgelig træder i likvidation. Med denne insolvenssituation opstår sælgerens ret til at standse godsets levering til køberen, jf. købelovens § 39.

Som det ses i nærværende dom, er sagen skåret således til, at tvisten alene vedrører spørgsmålet om, hvorvidt betonrørene var overgivet til køberen eller ej. Momenterne, der tillægges særlig stor vægt er, at køberen var blevet underrettet om betonrørenes fremkomst, og at køberen selv havde anvist sælgeren om stedet for anbringelsen af rørene. Det bemærkes desuden, at køberen foretager en egentlig rangering af jernbanevognene for at få placeret vognene mest hensigtsmæssigt i forhold til aflæsningen. At de faktiske omstændigheder gjorde, at aflæsningen mislykkes på grund den anvendte krans manglende kapacitet, influerer ikke på, hvorvidt rørene var overgivet eller ej. Højesteret udtaler desuden, at med ankomsten til bestemmelsesstedet, og sælgerens underretning til køberen herom, henstod vognene for køberens regning, og betonrørene var således i det hele undergivet køberens fri faktiske rådighed og bestemmelse. Momenter som disse bør den studerende betone i en konkret opgavesituation, da netop sådanne omstændigheder kan påvirke det konkrete udfald i en sag.