Bestyrelse i fodboldklub erstatningsansvarlig for fortsat drift ved håbløshedstidspunkt – U 1998.1137 H

Resumé

Dom afsagt af: 

Højesteret

Dissens: 

Ingen

Tema:

Ledelsens erstatningsansvar, erstatningens fordeling.

Fakta:

Dommen omhandler et A/S, som drev en professionel fodboldklub. Klubbens bestyrelse bestod af fem bestyrelsesmedlemmer. Årsregnskabet for 1988 var blevet fremlagt på et bestyrelsesmøde i marts 1989. Årsregnskabet viste, at egenkapitalen var tabt, samt at der havde været et underskud på DKK 350.000.

På et nyt bestyrelsesmøde den 4. april 1989 blev der fremlagt et budget, hvorved bestyrelsen burde have indset, at forsvarlig videreførelse af selskabet ikke var mulig.

Bestyrelsen blev herefter idømt erstatningsansvar for differencen mellem selskabets negative egenkapital på konkurstidspunktet og egenkapitalen på bestyrelsesmødet den 4. april 1989.

Da et af bestyrelsesmedlemmerne havde en ansvarsforsikring, skulle denne bære det endelige tab.

Eksamensrelevans:

Dommen illustrerer, at det i opgaver om bestyrelsens erstatningsansvar i forbindelse med konkurs er afgørende at finde håbløshedstidspunktet.

Bestyrelsens primære opgaver er fastsat i selskabslovens § 115 (om bestyrelsens opgaver), § 119 (om kapitaltab), § 130 (om pligten til at udarbejde en forretningsorden) samt § 179, stk. 2 (om forsvarlighed ved kapitalafgang). Ved tilsidesættelse af bestyrelsens pligter risikerer bestyrelsen at ifalde personligt erstatningsansvar efter selskabslovens § 361. Der kan dog ikke sættes lighedstegn mellem overtrædelse af en af disse pligter og erstatningsansvar.

Som betingelse for at ifalde erstatningsansvar er, at bestyrelsen skal have handlet ansvarspådragende efter dansk rets almindelige regler (culpa-bedømmelse). Når der er tale om bestyrelsesmedlemmer, er simpel uagtsomhed tilstrækkeligt. Der tildeles ledelsen et vist forretningsmæssigt skøn i denne vurdering. Ledelsen vil således ikke ifalde ansvar, såfremt en forretningsmæssig disposition medfører et tab. Dette princip kaldes populært "The Business Judgement Rule". For mere om denne regel henvises til Søren Friis Hansen og Jens Valdemar Krenchel: Dansk Selskabsret 2, side 670.

På et tidspunkt vil bestyrelsen imidlertid nå til et punkt, hvor bestyrelsen bør indse, at forsvarlig videreførelse af driften ikke er mulig. Dette tidspunkt kaldes "håbløshedstidspunktet". Hvis bestyrelsen ved indtræden af håbløshedstidspunktet således ikke foretager de fornødne skridt til indstilling af driften, vil bestyrelsen blive personligt ansvarlig for det tab, som indtræder efter håbløshedstidspunktet.

I senere litteratur er det ligeledes, med udgangspunkt i UfR 2015.2075 H, anført, at det afgørende er, om ledelsen burde have indstillet eller tilpasset virksomheden. Kan der således reddes flere aktiver ved en tilpasning frem for en indstilling, accepteres dette. For mere herom, samt om håbløshedstidspunktet generelt, henvises til Werlauff: Selskabsret, side 644 ff.

Dommen illustrerer ligeledes, at såfremt et bestyrelsesmedlem har en ansvarsforsikring, skal denne bære det endelige tab, jf. erstatningsansvarslovens § 25, stk. 2, 2. pkt.

Til Eksamen

Dommen kan anvendes i en eksamensopgave, hvor selskabet er gået konkurs, og hvor spørgsmålet angår potentielt bestyrelsesansvar.

Til eksamen skal der først redegøres for bestyrelsens ansvarsområder (selskabslovens §§ 115, 119, 130 samt 179, stk. 2) samt muligheden for at gøre bestyrelsen erstatningspligtig for tab påført selskabet efter selskabslovens § 361.

Dernæst skal der foretages en konkret vurdering af, hvorvidt håbløshedstidspunktet er nået. Bestyrelsens enkelte opgaver samt "Business Judgement Rul"e kan med fordel inddrages i diskussionen.

Hvis håbløshedstidspunktet er nået, og erstatningsbetingelserne er opfyldt, skal bestyrelsen svare erstatning tilsvarende tabet, der er forekommet efter håbløshedstidspunktets indtræden.

Hvis ét af bestyrelsesmedlemmerne har en ansvarsforsikring, skal denne bære det endelige tab, jf. erstatningsansvarslovens § 25, stk. 2, 2. pkt.