Audidommen – U 2003.907 V

Resumé

Dom afsagt af: 

Vestre Landsret

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Opfordring til at gøre tilbud

Fakta

Sagen omhandlede en bilforhandler (B) der annoncerede for en bil, han havde til salg på virksomhedens hjemmeside. Det fremgik af annoncen, at bilens pris var fastsat til 119.900 kr. Denne pris var fejlagtigt opgivet, idet den rigtige pris var 349.900 kr. En kunde (K) ønskede at skifte sin gamle bil ud og efter at have set annoncen, ringede han til B, hvor han snakkede med dennes direktør (D). Det er uklart, hvorvidt D gjorde K opmærksom på, at prisen var angivet forkert i annoncen før eller efter, at K havde tilkendegivet, at han ønskede at købe bilen. Parterne i sagen var dog enige om, at D under samtalen med K nægtede at sælge bilen til den pris, som bilen var annonceret med på hjemmesiden. K anlagde herefter sag mod B med påstand om erstatning på differencen mellem den pris, som fremgik af annoncen på B's hjemmeside og den rigtige pris for bilen.    

Landsretten kom frem til, at annoncen på B's hjemmeside var en opfordring til at gøre tilbud. Herefter fastslog Retten, at der ikke var indgået en aftale mellem parterne. Denne vurdering blev udtalt med afsæt i det forhold, at K's udviste interesse for bilen kun kunne anses som et tilbud. B's afvisning af at sælge bilen til den forkerte pris medførte derfor, at der ikke var indgået en aftale mellem parterne.

Eksamensrelevans

Der sondres efter dansk ret mellem tilbud og accept af tilbud. I medfør af aftalelovens § 1 er et løfte om tilbud eller accept af tilbud bindende for løftegiveren, så snart det kommer til løftemodtagerens kundskab. Løftemodtageren vil indtil eller samtidig med dette tidspunkt kunne trække løftet tilbage i medfør af aftalelovens § 7.

Der sondres yderligere mellem tilbud og opfordring til at gøre tilbud. Reglen om opfordring til at gøre tilbud findes i aftalelovens § 9. Reglen beskriver en opfordring til at gøre tilbud som en erklæring, der kan fremstå som et tilbud, men som ved at indholde ordene "»uden forbindtlighed«, »uden obligo« eller lignende udryk" adskiller sig fra at være et tilbud.

Forskellen mellem et tilbud og en opfordring til at gøre tilbud kan illustreres på følgende måde. For så vidt angår tilbud, skal modtageren blot acceptere tilbuddet for at afsluttet en aftale mellem parterne. Modsat skal en modtager af en opfordring til at gøre tilbud først selv fremsætte et tilbud, førend modtageren af tilbuddet - samme person, som fremsatte opfordringen til at gøre tilbud - kan acceptere dette, hvorefter en aftale mellem parterne vil være på plads.

Ved at afgive en opfordring til at gøre tilbud sikrer den erhvervsdrivende sig en vis handlefrihed, idet opfordringen først binder den erhvervsdrivende på det tidspunkt, hvor han accepterer kundens tilbud, som er fremsat som en reaktion på opfordringen. Det kræves dog, at den erhvervsdrivende, som modtager af et tilbud, der indholdmæssigt stemmer overens med opfordringen, uden ugrundet ophold giver tilbudsgiveren meddelelse om, at han ikke vil acceptere tilbuddet, såfremt det måtte være tilfældet.    

Normalt anses hustandsomdelte reklamer, avisannoncer og lignede for at være en opfordring til at gøre tilbud.

Det er imidlertid diskuteret i litteraturen, om internetannoncer skal anses for at være tilbud eller opfordring om at gøre tilbud. Svaret herpå er ikke entydigt, men det kan formentlig fastslås, at vurderingen blandt andet beror på opbygningen af hjemmesiden.

Har hjemmesiden, hvor annonceringen fremgår, et integreret betalingsmodul, tyder meget på, at annoncen udgør et tilbud. Er der modsat tale om en hjemmeside, hvor annnonceringen alene tjener som information til forbrugeren, og hvor der ikke er nogen mulighed for at foretage et køb direkte via hjemmesiden, tyder det i stedet på, at annoncen skal opfattes som en opfordring til at gøre tilbud.    

I nærværende sag vurderede landsretten, i overenstemmelse med ovenstående antagelse, at en internetbaseret annonce, der tjente som oplysning til forbrugeren, skulle anses for at være en opfordring til at gøre tilbud. D's afvisning af K's tilbud om at købe den omtalte bil til en pris af 119.900 kr. medførte således, at parterne ikke indgik en aftale, hvorfor B som en følge heraf ikke blev tilpligtet at betale erstatning til K i henhold til hans påstand herom.  

Det centrale i Vestre Landsrets afgørelse er, at det for første gang her bliver slået fast, at en annonce på en hjemmeside, under visse omstændigheder, kan udgøre en opfordring til at gøre tilbud. Afgørelsen går imod tidligere sammenlignelig praksis fra forbrugerklagenævnet, for eksempel i sag 2002-4031/7-2141, hvor det blev konstateret, at "[…] hjemmeside-udbud af varer mv […] i almindelighed må betragtes som bindende tilbud omfattet af aftalelovens § 1".  

Retsstillingen må herefter være, at en annonce på en hjemmeside, der blot tjener som oplysning til forbrugeren udgør en opfordring til at gøre tilbud. Modsat må det forholde sig for en annonce på en hjemmeside, hvor forbrugeren direkte på hjemmesiden kan foretage et køb af det, der annonceres for.

Til Eksamen

I Vestre Landsrets afgørelse trykt i U 2003.907 V, der går under det populære kaldenavn Audidommen, behandlede retten spørgsmålet om, hvorvidt en annonce for salg af en bil, på en bilforhandlers hjemmeside, skulle opfattes som et tilbud eller en opfordring til at gøre tilbud. Retten kom frem til, at annoncen alene udgjorde en opfordring til at gøre tilbud.

Afgørelsen kan tages til udtryk for, at en annonce på en hjemmeside, der kun skal tjene som oplysning til forbrugeren, udgør en opfordring til at gøre tilbud.