Argentinsk dom retskraftig i Danmark – U 2001.1949 Ø

Dom
Østre Landsrets dom 11. afd. a.s. nr. B-1623-00. Refereret af andre i U 2001.1949 Ø.

Resumé

Dom afsagt af: 

Østre Landsret

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Civilproces, retspleje, udenlandske dommes retskraft

Fakta:

En argentinske virksomhed (A) indgav konkursbegæring mod en dansk virksomhed (B) på grundlag af en fordring, der var fastslået ved en argentinsk domstol. Det blev efterfølgende bestridt, at As krav i konkursboet kunne anerkendes, under anbringende af, at den argentinske dom ikke havde retskraft i Danmark. Østre Landsret lagde til grund, at der var etableret argentinsk værnetings- og lovvalgsaftale mellem A og B, således at Bs konkursbo som udgangspunkt var forpligtet til at anerkende afgørelser afsagt efter argentinsk ret, og af argentinske domstole. Da de argentinske domme i øvrigt fandtes at være udførlige og begrundede, og syntes at opfylde almindelige retsprincipper, fandt Østre Landsret, at den argentinske dom skulle lægges til grund ved opgørelsen af den anmeldte fordrings størrelse.   

Eksamensrelevans:

Temaet i U 2001.1949 Ø er retskraft, nærmere bestemt hvornår domme afsagt uden for EU og EFTA har retskraft.

At en dom har retskraft vil sige, at dommen har bindende virkning. Det betyder, at en part må affinde sig med resultatet af en retskraftig dom, uanset om parten er enig i resultatet. Konkret har en retskraftig dom to virkninger. For det første afskærer en retskraftig dom parterne fra, at anlægge en tilsvarende sag mellem de samme parter ved samme instans (den negative retskraft). Dernæst har en retskraftig dom den virkning, at den skal lægges uprøvet til grund i fremtidige sager mellem parterne (den positive retskraft).

Udgangspunktet er, at alle domme afsagt ved de danske domstole har retskraft. Dette gælder både for domme, hvor der tages stilling til dommens realitet, men også for afvisnings- eller hjemvisningsdomme. En sag der hæves, uden at der er truffet nogen afgørelse, har dog ikke nogen retskraft og er således ikke til hinder for, at der anlægges en ny sag om samme spørgsmål. For kendelser gælder, at også de principielt må antages at have retskraft, om end kun i relation til den sag, som kendelsen er afsagt under. En kendelse vil altså i udgangspunktet ikke være bindende i andre sager mellem parterne.

Udenlandske domme, der er afsagt i et EU- eller EFTA-land, har som udgangspunktet også retskraft i Danmark, jf. domsforordningens (DF) artikel 36. Der gælder dog den modifikation, at anerkendelse af dommen kan nægtes i særlige tilfælde, jf. DF artikel 45, eksempelvis hvis dommen strider mod grundlæggende danske retsprincipper, eller hvis dommen er i strid med DFs kompetenceregler.

For så vidt angår domme, der ikke er afsagt i EU- eller EFTA-lande, er udgangspunktet anderledes. Af retsplejelovens § 223 a, fremgår, at Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, i hvilket omfang sådanne domme skal anerkendes. Idet hjemlen ikke er anvendt, er det traditionelt antaget, at domme afsagt uden for EU og EFTA ikke anerkendes og altså ikke har retskraft i Danmark. Dette må altså antages at være hovedreglen.

I U 2001.1949 Ø kom Østre Landsret imidlertid frem til, at en argentinsk dom skulle anerkendes og dermed kunne lægges til grund i Danmark ved opgørelsen af en fordring anmeldt i et konkursbo. Hermed gjordes altså en undtagelse til hovedreglen om, at domme, der ikke er afsagt i EU- eller EFTA-lande, ikke har retskraft i Danmark. I nærværende sag lagde landsretten vægt på, dels at der var indgået værnetings- og (stiltiende) lovvalgsaftale om anvendelsen af argentinsk ret, og dels at de argentinske domme i øvrigt var udførlige, begrundede, syntes at opfylde almindelige retsprincipper og ikke var behæftede med fejl eller mangler.

På baggrund af U 2001.1949 Ø må formentlig udledes, at en dom afsagt uden for EU eller EFTA kan tillægges retskraft i Danmark, under betingelse af:

1.    at dommen er afsagt i et land, der må anses for rette værneting for sagen,

2.    at dommen er velbegrundet og i overensstemmelse med almindelige retsprincipper, og

3.    at dommen ikke er behæftet med fejl og mangler.

Det skal hertil bemærkes, at U 2001.1949 Ø ikke skal forstås således, at domme afsagt uden for EU eller EFTA, anerkendes i samme omfang som domme afsagt i EU eller EFTA. Derudover må holdes for øje, at U 2001.1949 Ø er en enkeltstående afgørelse afsagt af landsretten, hvorfor dommens præjudicerende virkning kan betvivles.    

Til Eksamen

I eksamensøjemed kan U 2001.1949 Ø inddrages på følgende vis:

U 2001.1949 Ø omhandlede en argentinsk virksomhed, der gjorde et krav, som var fastslået ved argentinsk dom, gældende mod et dansk konkursbo. Spørgsmålet blev herefter, om den argentinske dom kunne tillægges retskraft, således at dommen kunne danne grundlag for opgørelsen af fordringen mod konkursboet ved den danske domstol. Østre Landsret fandt, at den argentinske dom havde retskraft, idet parterne havde aftalt argentinsk værneting og lovvalg, og da den argentinske dom i øvrigt var velbegrundet, i overensstemmelse almindelige retsprincipper og uden fejl og mangler. Afgørelsen illustrerer således en undtagelse til hovedreglen om, at domme afsagt uden for EU og EFTA ikke har retskraft i Danmark.