Amputationen
Opgave
Sarah var en ældre kvinde, der havde nogle problemer med smerter i sin venstre hånd, og da hun gik til lægen, fik hun besked på,at hun skulle have amputeret sin venstre tommelfinger. På operationsdagen var lægen en smule distraheret på grund af personlige problemer, og kom derfor til at skære højre tommelfinger af. Lægen var meget undskyldende, og anerkendte, at hun havde begået en stor fejl. Da sagen blev undersøgt af en anden læge, viste det sig, at Sarah faktisk også skulle have amputeret højre tommelfinger. Tommelfingeren skulle således have været amputeret under alle omstændigheder på trods af, at der var begået fejl af den første læge. Sarah var meget chokeret over hele sagsforløbet, og hun ville gerne rette et erstatningskrav mod hospitalet for svie og smerter.
Spørgsmål
Rettevejledning:
Casen omhandler især årsagssammenhæng. Det skal nævnes, at der findes nogle kumulative erstatningsretlige betingelser, der skal være opfyldt, for at man kan ifalde erstatningsansvar. Der skal således foreligge et ansvarsgrundlag, som er årsag til den indtrådte skade, og som har medført et tab for skadelidte. Endvidere skal der foreligge påregnelighed, hvormed menes, at skaden skal have været en påregnelig følge af skadevolderens adfærd. En læge er undergivet professionsansvar, som er et strengere ansvar end culpa, og der foreligger derfor utvivlsomt culpa, når lægen amputerer den forkerte tommelfinger.
For at vurdere hvorvidt der foreligger årsagsforbindelse, kan man stille spørgsmålet: ville skaden være indtrådt, hvis det ansvarspådragende forhold ikke havde foreligget? Hvis svaret er ja, er betingelsen om årsagsforbindelse ikke opfyldt. Denne vurdering er udtryk for kravet om, at det ansvarspådragende forhold skal have været en nødvendig betingelse for skadens indtræden, og ikke blot en tilstrækkelig betingelse. I Graviditetstest-dommen - FED 2003.261 Ø, som handlede om en kvinde, som fik falsk negativ svar om graviditet af sin læge, kom Østre Landsret frem til, at kvinden ikke havde bevist, at hun i tilfælde af rigtig oplyst svar, ville kunne have fået tilladelse til en abort. Landsretten kom således frem til, at det falske negative svar ikke var en nødvendig betingelse for, at kvinden ikke kunne få en abort, og derfor var betingelsen om årsagsforbindelse ikke opfyldt. Kvinden kunne derfor ikke få erstattet sit krav på børnepenge for 18 år. Man kan diskutere, hvordan denne case minder om denne sag. Man skal komme frem til, at den skadevoldende handling (lægens forveksling af venstre og højre finger), ikke var en nødvendig betingelse for skadens indtræden, idet hun skulle have fingeren skåret af under alle omstændigheder.
Derudover kan man også komme ind på Tandudtrækningsdommen- U.1975.158 H. Den omhandler en mand, som skulle have trukket 6 tænder ud, men lægen trak i stedet alle tænderne ud på manden. Alle tænderne skulle faktisk trækkes ud, men manden havde fået at vide, at det kun var de seks, der skulle trækkes ud, og det var derfor kun det, der var blevet givet samtykke til. Denne dom minder således også om nærværende problemstilling. I denne dom kom Højesteret frem til, at der alligevel kunne erkendes erstatning på baggrund af erstatningsansvarslovens § 26. Denne bestemmelse giver den forurettede en godtgørelse for en retsstridig krænkelse (tort).
For at få godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 skal der foreligge en culpøs krænkelse af en vis grovhed. Der er således her kun et krav om ansvar, og det er derfor ikke relevant, at der ikke foreligger årsagsforbindelse. I denne case havde Sarah, som i tandudtrækningsdommen, ikke givet samtykke til at få amputeret sin højre tommelfinger. Amputationen ville således formentlig kunne karakteriseres som værende en retsstridig krænkelse af hendes frihed. Man kan diskutere lighederne mellem denne case, og tandudtrækningsdommen.
Man burde formentlig komme frem til, at lægens indgreb var uretmæssig, idet lægen ikke havde fået tilladelse til det pågældende indgreb, og at Sarah derfor kan få godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26.