Alkoholbehandlingshjemmet
Opgave
Case 1
A og B, der er journalister på TV-station T, har i nogen tid modtaget information om uhensigtsmæssig behandling på behandlingshjem B.
Informationen omfatter bl.a. oplysninger om, at misbrugere afhentes fra deres private hjem og presses til indskrivning (mod betaling), og at medicin ikke udskrives efter sundhedsfaglige retningslinjer, således at patienter kraftigt medicineres. Informationen er kommet journalisterne i hænde via tidligere patienters udsagn.
Journalisterne A og B ønsker at finde håndgribeligt bevis for det påståede. A og B og har derfor iværksat at fingere at være misbrugere for at lade sig indskrive på behandlingshjem B, alt imens processen optages med skjult kamera.
Det lykkes A og B at gennemføre dette.
Efterfølgende ønskede flere ansatte på behandlingshjem B et fogedforbud mod optagelserne begrundet i, at optagelserne var æreskrænkende for de medvirkende, der ikke havde samtykket.
Spørgsmål
Rettevejledning:
Casen tager afsæt i Alkoholbehandlingshjem-sagen, U.2010.1859 H.
Faktum giver anledning til at behandle afvejningen mellem ytringsfriheden efter grundlovens § 77 over for beboernes privatliv og de ansattes samt frivilliges arbejdsgang i relation til straffelovens § 264 a og § 264 c, der hjemler straf for uberettiget fotografering af personer på ikke frit tilgængelige steder, samt anskaffelsen og udnyttelsen af disse.
Udgangspunktet er, at pressen har en vidtgående ytringsfrihed, for så vidt angår væsentlige samfundsanliggender. Spørgsmålet er derfor navnlig, om enten beboernes privatliv eller de ansattes samt frivilliges arbejdsgang vægter højere end pressens nyheders offentlige relevans.
Fogedretten nedlagde i dommen fogedforbud mod offentliggørelse af de hemmeligt filmede optagelser, men dette blev ved kendelse af Østre Landsret ophævet.
Fogedrettens standpunkt var, at optagelserne nok var af samfundsmæssig interesse, men retten fandt det ikke godtgjort, at beviserne for forholdene ikke kunne være tilvejebragt på anden vis.
Østre Landsret bemærkede, at dele af optagelserne var omfattet af straffelovens § 264 a, men at optagelserne var lavet i væsentlig samfundsinteresse, hvilket i sidste ende vejede tungere end de modstående hensyn. Landsretten begrundede dette med, at de personer, der optrådte i optagelserne, ville dækkes af effektive sløringer af såvel ansigt som stemme. Retten begrundede også resultatet ved inddragelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 (EMRK), hvorefter pressen, uden forudgående indgreb, har vidtgående mulighed for at bringe sådanne samfundsinteressante problematikker offentligt.
Højesteret stadfæstede Østre Landsrets kendelse med samme begrundelse.