AL § 29 - Den hjemvendte søn – U 2009.2258 V
Resumé
Dom afsagt af:
Vestre Landsret
Dissens:
Ingen
Tema:
Uskiftet bo, Omstødelse af gave efter arvelovens §§ 31 og 32, Gavebegrebet.
Fakta:
En enke (A) sad i uskiftet bo, efter at hendes mand omkom ved en arbejdsulykke i 1974. A og hendes mand havde fire fællesbørn, herunder en søn (S) og en datter (D). Formuen udgjorde på daværende tidspunkt 1.813.039 kr. De ejede en gård, og A var uden tilknytning til arbejdsmarkedet. A var nu alene om arbejdet på gården, hvorfor S sagde sit job op, og flyttede hen på gården med det formål at overtage driften af denne. Et stykke tid herefter overtog S i 1976 halvdelen af gården til en ganske høj pris svarende til 70% over den offentlige vurdering. Han købte senere i 1985 den anden halvdel af gården til den offentlige ejendomsvurdering med et fradrag på 15%. S meddelte på dette tidspunkt arveafkald. S opfordrede A til at købe en anden ejendom (E), for nogle af de midler hun havde fået fra salget af gården, hvilket hun gjorde. S hjalp med at istandsætte E, og S' kone (K) drev i noget tid udlejningsvirksomhed fra E, hvoraf indtægterne blev sat ind på A's konto. I 1981 havde S, med hjælp fra nogle murere og hans brødre, bygget et hus til A i Egtved, som hun flyttede ind i. Ved endeligt skøde af 14. november 2003 solgte A ejendommen E til S for en købesum på 1.530.000 kr. svarende til den offentlige ejendomsvurdering med fradrag af 15%. Boets formue udgjorde efter overdragelsen 2.500.000 kr. Da D blev bekendt med vilkårene for salget af E, herunder købsprisen, anfægtede hun købet, med den påstand at ejendommen var solgt ca. 1.000.000 kr. for billigt, hvilket udgjorde et gaveelement, der stod i misforhold til boets formue, hvorfor handlen skulle omstødes efter arvelovens § 31. Landsretten fastslog dog, at det eventuelle gaveelement kun udgjorde 800.000 kr. Vestre landsret fandt, at dispositionerne samlet set ikke udgjorde en gave, hvis værdi stod i misforhold til boets formue, hvorfor handlen ikke skulle omstødes.
Eksamensrelevans:
Såfremt en ægtefælle sidder i uskiftet bo, er de pligtige ikke at misbruge deres rådighed ved at give gaver eller arveforskud, der står i misforhold til boets formue jf. arvelovens § 31, stk. 1. Når det skal vurderes, hvorvidt en ydet gave eller anden begunstigelse står i misforhold til boets formue, er man nødsaget til at foretage en samlet vurdering af ægtefællens og boets forhold samt inddrage yderligere omstændigheder.
I U 2009.2258 V påstod D, at A ved salget af E til S havde givet en gave, der stod i misforhold til boets formue. Landsretten fastslog først og fremmest, at aftalen om overdragelse af E isoleret set udgjorde et betydeligt gaveelement. Imidlertid hævdede Landsretten, at denne overdragelse dog burde bedømmes sammen med overdragelsen af gården. Her lagde landsretten vægt på følgende elementer:
S flyttede hjemmefra med kort varsel og overtog i en ung alder driften af gården, hvilket har hjulpet A, og hermed de yngre søskende, økonomisk.
S' overtagelse af gården har tilmed været en forudsætning for, at gården kunne blive i familiens eje.
S har hjulpet A med administration samt vedligeholdelse af gården samt bidraget væsentligt ved opførelsen af huset i Egtved.
A har tillige givet en række gaver til sine øvrige børn, heriblandt D.
Det er ikke usædvanligt at give et fradrag på 15% i forhold til en pris svarende til vurderingen ved overdragelse af landbrugsejendomme i familieforhold.
Ud fra en samlet vurdering fandt Landsretten således, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for, at A's dispositioner over det uskiftede bo samlet set udgjorde et misbrug, der kunne retfærdiggøre omstødelse.
Til Eksamen
U 2009.2258 V fastslår, at man ved vurderingen af om hvorvidt dispositioner over boets formue udgør et misbrug jf. arvelovens § 31, stk. 1, er nødsaget til at foretage en samlet vurdering af ægtefællens og boets forhold, herunder om andre livsarvinger har fået tilsvarende gaver, samt om den "særligt begunstigede" livsarving har bistået gaveyderen økonomisk eller på anden måde. Ydermere bekræfter dommen, at overdragelse af landbrugsejendomme til en livsarving kan ske til en særlig "familiepris".