Ajos-sagen – Refereret af andre i: U 2017.824 H

Resumé

Dom afsagt af Højesteret med 9 dommere

Dissens: 

8-1 (med hensyn til EU-rettens direkte virkning)

Tema: 

Grænserne for EU-konform fortolkning af dansk ret, EU-rettens umiddelbare anvendelighed i dansk, almindelige uskrevne EU-retlige principper og EU-Chartrets anvendelse af dansk ret

Fakta

Sagen vedrørte den dagældende funktionærlovs § 2 a, stk. 3. Det fremgik af bestemmelsen, at en funktionærs fratrædelsesgodtgørelse bortfaldt, hvis funktionæren ved fratrædelsen ville oppebære en alderspension fra arbejdsgiveren, og hvis funktionæren var indtrådt i den pågældende pensionsordning før det fyldte 50. år. EU-Domstolen havde i dom af 12. oktober 2010 i C-499/08 (Ole Andersen) fundet i en sag mellem en funktionær og en offentlig arbejdsgiver, at bestemmelsen var delvist uforenelig med beskæftigelsesdirektivets forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, jf. dommens præmis 49. Højesteret havde derfor i en række efterfølgende danske sager mellem funktionærer og offentlige myndigheder undladt at anvende bestemmelsen og i stedet tillagt beskæftigelsesdirektvet direkte virkning. U2017.824H vedrørte det samme tilfælde, men denne gang mellem to private parter.

Højesteret havde forelagt to præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen forinden i en forelæggelseskendelse, jf. U2014.3667H. Højesteret ville bl.a. vide, hvordan princippet om det almindelige EU-retlige forbud mod forskelsbehandling på grund af alder skulle afvejes over for hensynet til privates retssikkerhed. EU-Domstolen svarede i den præjudicielle dom, at hensynet til privates retssikkerhed ikke var til hinder for at lade det almindelige EU-retlige forbud mod forskelsbehandling på grund af alder få direkte virkning mellem private. Højesteret fandt dog, at der ikke var hjemmel i tiltrædelsesloven til at give hverken det almindelige EU-retlige forbud mod forskelsbehandling på grund af alder eller bestemmelser i EU-Chartret, herunder art. 21 om forbud mod forskelsbehandling, direkte virkning i en tvist mellem private parter med den virkning, at en klar dansk lovbestemmelse blev tilsidesat.

Til Eksamen

Dommen kan anvendes til eksamen, hvis opgaven vedrører forholdet mellem EU-retten og dansk ret, herunder grænserne for EU-konform fortolkning af dansk ret og EU-rettens direkte virkning i dansk ret.

I eksamenssammenhæng kan dommen f.eks. inddrages på følgende vis:

Det er EU-Domstolen, som er den autoritative fortolker af EU-ret, og omvendt er det Højesteret, der er den autoritative fortolker af dansk ret. Det er derfor i sidste ende Højesteret, som har kompetence til at afgøre, hvor grænsen for EU-konform fortolkning af dansk ret går, og om en EU-retsakt kan have direkte virkning i en tvist mellem private i dansk ret. Det følger af U2017.824H, at grænsen for EU-konform fortolkning af dansk ret går ved en klar retstilstand, som indebærer en samlet vurdering af den pågældende bestemmelses ordlyd, politiske tilkendegivelser i lovforarbejder og fortolkningen af bestemmelsen i retspraksis. Højesteret fastslår herudover, at om en EU-retsakt kan have direkte virkning mellem private parter i dansk ret afhænger af, om der er hjemmel hertil i tiltrædelsesloven.