Afdelingssygeplejerskens degradering – U 1969.693 H

Resumé

Dom afsagt af: 

Højesteret

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Proportionalitetsprincippet

Fakta: 

Sagen omhandler en afdelingssygeplejerske, L, der med øjeblikkelig virkning blev suspenderet med henvisning til, at hun ikke overholdt sin arbejdstid, samt at hun havde tilskyndet personalet under sig til også at undlade at overholde arbejdstiden. Der blev afholdt tjenstligt forhør, og herefter blev det vedtaget, at L skulle degraderes til sygeplejeassistent samt overflyttes til en anden afdeling på hospitalet. Efterfølgende ansøgte L selv om at blive afskediget og anlagde sag om, at degraderingen var uberettiget.

I det tjenstlige forhør blev en række ansatte på hospitalets afdeling forhørt, og det blev flere gange udtalt, at det var almindelig praksis, at man gik mellem 15 til 45 minutter for tidligt på afdelingen op til 3-4 gange ugentligt. Dette blev begrundet med, at der var for lidt arbejde på afdelingen. Det skete dog også på andre afdelinger, at man gik op til 15 minutter for tidligt, men dette var i et mindre omfang.

Endvidere blev det under forhøret fremført af nogle, at L var uvenlig, og at L havde affejet ansattes ønsker om ændrede arbejdsgange på afdelingen. Det blev yderligere fremført, at hospitalets ledelse ikke direkte over for de ansatte havde indskærpet, at arbejdstiden skulle overholdes. Dog blev der af ledelsen opsat opslag om, at spisepauser ikke måtte lægges til slut i arbejdsdagen, således at arbejdsdagen afkortedes, og man havde indført brug af arbejdssedler, hvor arbejdstiden noteredes, og som det var meningen, at afdelingssygeplejersken skulle kontrollere. L havde endvidere nægtet at deltage i et møde om arbejdstiden.

Forklaringerne i tjenestemandsforhøret blev tillagt betydning som forklaringer for retten, og ud fra forklaringerne fandt landsretten det godtgjort, at L og dennes ansatte i hvert fald i 8 måneder var gået op til tre kvarter for tidligt. Landsretten udtalte, at L burde have indset, at hospitalets ledelse vægtede, at arbejdstiden blev overholdt. Dette med henvisning til opslagene om spisepauserne, men også til, at L indtog en ledende stilling og selv nægtede at deltage i mødet om arbejdstiden. Det kunne ikke tillægges betydning, at det ikke direkte var indskærpet over for L, at arbejdstiden skulle overholdes. Det skøn, hospitalets ledelse havde foretaget med henvisning til degraderingen, var der ikke grundlag for at tilsidesætte, og degraderingen var ikke uberettiget.

Højesteret stadfæstede afgørelsen med henvisning til landsrettens begrundelser.  

Eksamensrelevans:

Proportionalitetsprincippet:

Retsgrundsætningen om proportionalitetsprincippet gælder også over for offentligt ansatte, og princippet tillægges stor vægt i forbindelse med personalesager. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at det med dommen etableres, at man ikke ubetinget skal vælge et mindre indgribende middel først i sådanne sager, eksempelvis en advarsel før degradering.

I sagen havde den pågældende afdelingssygeplejerske dog gentagne gange forsømt arbejdstiden i en længere periode, og dommen vidner således om, at gentagne overtrædelser kan være en faktor, der bevirker, at det ikke altid er den mindst indgribende foranstaltning, der skal iværksættes først.   

Til Eksamen

Dommen kan anvendes til at understøtte, at proportionalitetsprincippet også finder anvendelse over for offentligt ansatte, samt at gentagne overtrædelser kan være et element, der påvirker proportionalitetsprincippets omfang.