ÆL § 24 - Ægteskab indgået af 80-årig dement kvinde omstødt – U 2001.243 Ø

Resumé

Dom afsagt af: 

Østre Landsret

Dissens: 

Ingen

Tema: 

Omstødelse af ægteskab, Ægteskabslovens § 24 stk. 1, nr. 1 om manglende evne til at handle fornuftsmæssigt. 

Fakta:

En mand (M) og en kvinde (K) indgik den 18. maj 1998 i et ægteskab. K var en ældre kvinde, som den 20. april 1998 flyttede på plejehjem, grundet demens der medførte, at hun ikke kunne klare dagligdagens fornødenheder på egen hånd. M var omkring 20 år yngre end K, og havde kendt K i 40 år - han havde tillige fået et barn med en af K's døtre. Efter ægteskabets indgåelse blev K den 20. september 1998 sat under værgemål samt frataget den retlige handleevne. K, under værge (V), sagsøgte M, med påstand om at ægteskabet skulle omstødes i medfør af ægteskabslovens (herefter ÆL) § 24, idet K ikke var i stand til at handle fornuftsmæssigt på tidspunktet for ægteskabets indgåelse. Dette bestred M imidlertid. Østre Landsret tog K's påstand til følge, og fastslog således, at ægteskabet kunne omstødes i medfør af ÆL § 24.

Eksamensrelevans:

Såfremt der ved indgåelsen af et ægteskab foreligger særligt graverende forhold, kan man fordre omstødelse af ægteskabet jf. ÆL § 24, stk. 1. Et sådant graverende forhold foreligger i U 2001.243 Ø, hvor K på tidspunktet for ægteskabets indgåelse led af svær demens. Det blev derfor relevant at vurdere, hvorvidt K's tilstand af demens kunne henføres under ÆL § 24, stk. 1, nr. 1, som angiver, at ægteskabet kan omstødes, såfremt man ved ægteskabets indgåelse har befundet sig i en tilstand, som udelukker evnen til at handle fornuftsmæssigt.

Til støtte for at ægteskabet skulle omstødes i medfør af bestemmelsen, anførte V, at K led af svær demens ved ægteskabets indgåelse, hvilket gjorde K ude af stand til at handle fornuftsmæssigt under vielsen. Dette anbringende støttedes af to lægeerklæringer fra henholdsvis K's egen læge samt en speciallæge i psykiatri, som begge anførte, at K var helt ude af stand til at tage vare på sig selv på tidspunktet for ægteskabets indgåelse.

M anførte til støtte for, at ægteskabet skulle opretholdes, at det er vielsesmyndighedens opgave at påse, at K er i stand til at handle fornuftsmæssigt. Giftefogeden var under sagen indkaldt som vidne, og havde forklaret, at hun ikke havde opfattelsen af, at K ikke var ved sit "fulde fem".

I dommen er lægeerklæringerne blevet tillagt større vægt end vidnernes udtalelser om, at K virkede til at handle fornuftsmæssigt, hvorfor ægteskabet kunne omstødes i medfør af ÆL § 24, stk. 1, nr. 1.

Til Eksamen

U 2001.243 Ø statuerer, at et ægteskab kan omstødes i medfør af ÆL § 24, stk. 1, nr. 1, såfremt den ene ægtefælle på tidspunktet for ægteskabets indgåelse lider af svær demens, som medfører, at ægtefællen befinder sig i en tilstand, som udelukker evnen til at handle fornuftsmæssigt.